Choose your region

Barens layout og effektivitet

Du får kun én chance for at give et godt førstehåndsindtryk, og der findes to vigtige aspekter, der hjælper nye barer til at opbygge et godt renommé – en kvalitetsmenu og et godt udtænkt layout, der afspejler barens karakter.
Timo Janse, ejer af Flying Dutchman Cocktails, en af Time Outs top 10-barer i Amsterdam, deler ud af sine bedste tip. så barejere kan håndtere deres layout og skabe en atmosfære, der får gæsterne til at komme igen.

Overvejelser om rummet

Entusiastiske mixologer med planer om at åbne en bar dykker ofte direkte ned i skabelsen af deres signaturmenu, og kun få overvejer effekten af et dårligt planlagt barlayout.

At skabe et rum, der supplerer menuen er vigtigt, da stedets layout fysisk skal afspejle den atmosfære, du forsøger at skabe.

“Alt, hvad der er synligt for gæsterne, skal være en æstetisk oplevelse. Det hele handler om at vise, hvad du sælger, og hvad din bar står for.” Timo Janse, ejer af Flying Dutchman Cocktails og Hoshizaki-ambassadør.

Layoutet bag baren skal være velorganiseret for at maksimere den tilgængelige plads, eller som Timo siger “enhver mm tæller”, og bag baren hos The Flying Dutchman Cocktails “er ethvert element på menuen kun ét trin væk.”

Timo angiver, hvordan hver eneste del af baren har en funktion. The Flying Dutchman Cocktails-barens bagside består af “to store stationer, en stor isoleret isboks, to opdelere, en skinne med standardkurve til pynt og måltilpassede spande af rustfrit stål for at maksimere plads og undgå skadedyr.”

Timo fortsætter med at forklare, at det pragmatiske layout på The Flying Dutchman Cocktails omfatter en “delt opvaskestation, én med en si til opdeling af væske og faste genstande, og én til afskylning. En dedikeret hane med varmt vand til rengøring og opløsning af gammel is og en delt hane med rensekryds til rengøring af jiggere og shakere.”

Alle øjne rettet mod baren

Effektiv håndtering af gulvpladsen er afgørende for barens flow. Timo fortsætter med at beskrive The Flying Dutchman Cocktails og udtaler “hele baren står på en scene for at give bartendere et bedre overblik over gæsterne, og alt er i en optimal højde (86 cm) og afstand (50 cm). Baren er en scene for underholdning og kommunikation med gæsterne. Alt uden for scenen skal være effektivt og klar til brug. For at maksimere effektiviteten skal barejeren definere, hvad der skal være på scenen og uden for scenen og bruge de definerede grænser til at skabe barens layout.”

Kort vej til is

Timo fortsætter “is er barens livline. Du kan overleve uden elektricitet, afløb eller varme en aften, men en aften uden is stopper serveringen næsten med det samme”.

Timo understreger, at “barejere skal overveje barens størrelse og den maksimale mængde drinks, de kan servere på to timer – dette tal fortæller dem størrelsen på den nødvendige ismaskine.”

Timo fortsætter med at sige “barejere skal placere ismaskinen et sted med nem adgang, så serveringen ikke forsinkes.”

Andre overvejelser, som Timo mener, at barejere skal tage med i deres beslutningsproces omfatter “støjen fra ismaskinen – kan gæsterne høre den, hvor den er placeret? Får ismaskinen tilstrækkelig med ventilation? Findes der stikkontakter i nærheden og er der adgang til en vandhane med filter?

Når du har overvejet alle disse faktorer, kan du begynde at lede efter en ismaskine, der opfylder alle kriterierne.

Enhver bar har brug for en pålidelig ismaskine, og ved at identificere dine nødvendige krav opnår du effektivitet bag baren.

Praktiske redskaber til enhver bar

Med tanke på kunderne bør barejere overveje den supplerende service og komfort, som gæsterne er blevet vant til, som f.eks. strategisk placerede USB-opladestik. De små detaljer, der sætter kundeoplevelsen i første række, vil i sidste ende hjælpe baren med at få succes.

Administration af en bar kan være en udfordring, hvis du ikke er udstyret med de rette redskaber. Udover at have en pålidelig ismaskine, der ikke bryder sammen midt i det hele, findes der andre teknologier, redskaber og gadgets, der kan hjælpe med at holde serveringerne kørende og maksimere pladsen.

En kompakt pedalspand er ideel til steder med mindre plads og god for hygiejnen, da den ikke kræver hænder for at åbne.

Vakuumbaserede flaskepropper er også en handy gadget, da de skaber en lufttæt forsegling på åbnede flasker, så de kan stables vandret og spare plads.

Automatiske fadølsdispensere, der kan skænke drinks med specifikke rummål bliver fortsat mere populære, da bartenderen kan fokusere på kundeservice, snakke med gæsterne og lave drinks, der kræver sans for detaljen og mange ingredienser.

Disse automatiske fadølsdispensere er kompakte og fjerner behovet for at have flere tappehaner i baren, og skaber dermed mere plads.

Du kan finde den perfekte ismaskine eller dispenser til din bar ved at besøge siden Kontakt os og kontakte en regional konsulent for at få mere at vide om Hoshizakis sortiment af ismaskiner og tidsbesparende teknologier.